AUTOCAMPER UDLEJES

Lejebetingelser

Lejer:

Minimum alder 26 år og har haft alm. kørekort (B) i minimum 1 år. Føreren / lejeren er ansvarlig for bilens tilstand, så som dagligt tjek af olie, luft, vand m.m. Ved afhentning vil lejeren få udleveret tjekliste til gennemgang af bilen for evt. fejl og mangler. I tilfælde af at andre end lejeren skal føre autocamperen, skal vedkommende være påtegnet lejekontrakten og have vist gyldigt førerbevis. Det er ikke tilladt at ryge eller medbringe husdyr i autocamperen.

 

Forsikring:

Fuld kasko samt SOS forsikring er inkluderet i lejen. Der er en selvrisiko i forbindelse med hver kaskoskade, ansvarsskade, parkeringsskade, stenslag i frontrude, trafikskader eller andre skader på camperens karrosseri på kr. 5000 (svarende til depositum). Forsikringen er gældende i de fleste lande i Europa. Der er ikke dækning og derfor ikke indkørselstilladelse i Tyrkiet, Rumænien, Bulgarien, og Rusland.

 

Selvforskyldte skader:

Kaskoforsikringen dækker alene skader på camperens karrosseri. Evt. skader på møbler eller andet inventar og skader på installationer, er ikke omfattet af forsikringen, og skal derfor betales kontant ved aflevering.

Fejlagtig påfyldning af dieselolie i ferskvandstank indebærer udskiftning af tank, slanger og varmtvandsbeholder. Denne udskiftning er ikke omfattet af forsikringen, og skal derfor betales af lejeren. En sådan skade beløber sig til ca.  28.000 kr. Skader efter fejlagtig betjening af bilen eller installationer i camperen er ikke dækket af forsikringen, og skal derfor erstattes af lejeren.

 

Afhentning og aflevering:

Afhentning skal ske på den i lejekontraktens fastsatte dag, mellem kl. 15.00 og 17.00.

Aflevering skal ligeledes ske på den i lejekontraktens fastsatte dag, mellem kl. 9.00 og 10.00.

Af hensyn til næste lejer er det vigtig med rettidig aflevering. Ved forsinket aflevering beregnes kr. 500,- pr. påbegyndt time.

Autocamperen afleveres med tømt spildevands- og toilettank. Der beregnes 500,- kr. hvis toilettanken ikke er tømt.

Autocamperen afleveres rengjort indvendig. Ved udeladelse af ovenstående beregnes 350,- kr. pr. påbegyndt time. Du behøver ikke vaske autocamperen udvendigt. Autocamperen leveres og afleveres med fuld brændstoftank. Ved aflevering af camperen før tid, er der ingen refusion i lejebeløbet. Beregn venligst 1 - 1,5 time til henholdsvis afhentning og aflevering.

 

Depositum:

Kr. 5.000,- indbetales ved bestilling, ingen bestilling er gældende, før det fulde depositum er indbetalt. Depositum refunderes senest 10 hverdage efter hjemkomst, såfremt autocamperen returneres uden skader, i ren og ordentlig stand. Fra depositum afregnes også evt. parkeringsbøder, eller færdselsbøder forårsaget af lejer. Lejen betales senest 30 dage før lejemålets start.

 

Afbestilling:

Ved afbestilling indtil 60 dage før lejeperiodens begyndelse refunderes 50 % af det indbetalte depositum. Resten beholdes som ekspeditionsgebyr. Ved afbestilling i perioden 60 - 30 dage før lejeperiodens begyndelse, beholdes det fulde indbetalte depositum som ekspeditionsgebyr. Ved senere afbestilling end 30 dage før lejeperiodens begyndelse, hæfter lejer for den fulde leje, hvis camperen ikke udlejes i den reserverede periode.

 
Betaling:

Depositum, kr. 5.000,- indbetales ved bestilling.

Senest 4 uger før lejemålets start betales det fulde lejebeløb. Betaling kan ske kontant eller overføres via bank. Betales der ikke rettidigt uden forudgående aftale, anser vi lejemålet som ophævet.

 

Km forbrug og lejemål:

Du har 2000 fri km pr uge, derudover beregnes 2 kr. pr. km.

 

Forbehold og garanti fra udlejer:

Kan det lejede køretøj ikke udleveres grundet alvorlig skade, forsøger Lundhoff at stille et andet tilsvarende køretøj til rådighed. Såfremt erstatningskøretøjet varierer i størrelse refunderes alene lejedifferencen, såfremt køretøjet er mindre/billigere end det lejede. Såfremt det er umuligt for Lundhoff at fremskaffe erstatningskøretøj tilbagebetales den fulde leje. Yderligere kompensation ydes ikke.

Lejer kan ikke kræve erstatning for tabt ferie forårsaget af uheld med den lejede autocamper. Ej heller i forbindelse med evt. fejl i autocamperens tekniske installationer.

Hvis der under lejemålet springer en sikring, en vandpumpe holder op med at fungerer, eller der sker andre mindre tekniske fejl, er det lejers pligt at få udbedret disse ting. Der findes i camperen reservesikringer og pærer som kan anvendes.

Vi tager generelt forbehold for trykfejl, ændringer i bilmodeller og indretning, udstyr, priser og beskrivelser.

 
Fri parkering:  

I lejeperioden er der fri parkering af din privatbil hos os på eget ansvar.